tube-amp.dk

Rørforstærker teknik for musiker og tekniker


tube-amp.dk: "Vintage technology, providing those good vibes."


tube-amp.dk: "Siden omhandler rør-bestykkede forstærkere, og henvender sig selvfølgelig til musikeren,- men lad dig endelig ikke skræmme af det" :-)


tube-amp.dk: "Teknik, hints, artikler,og serviceydelser,- det er omdrejningspunkterne"

Læs mere!


Ja, så må det jo blive 2016, hvor der bliver tid til en tiltrængt opdatering af siden :-)
.

Om tube-amp.dk



Mit navn er Allan Søgaard.
Jeg er bosiddende i det østjyske, og står bag tube-amp.dk
Ideen til denne lidt nørdede side, stammer fra min fascination af radio-rør teknikken og den meget mere "musikalske lyd" der følger med.
Min baggrund er desuden en brændende interesse for god autentisk rock musik. Jeg spiller selv lidt guitar og har gjort det i mange år, dog med nogle lange pauser undervejs. På det seneste er det også blevet til bas, trommer, lidt keyboard og erfaring med studio teknik.

Jeg er overbevist "rør-mand", men har grej mæssigt været gennem hele forløbet med diverse guitar-amps, alle transistor baserede. Hertil pedalboards og alt tænkeligt digitalt udstyr til at forme den "perfekte" lyd. Som overbevist har jeg dog indset at god lyd bygger på en uforfalsket kilde, og ikke en simulering af samme. Jeg benytter dog stadig effekter og lydformning fra digitalt udstyr, mest fordi det er praktisk, men forstærkeren og specielt udgangstrinnet, skal være et sydende lava-bad af radio-rør.

Jeg er ansat i et større firma som udviklings-ingeniør, og har godt 25 år som elektronik og produktudvikler i rygsækken. Specielt i de første år, var jeg beskæftiget med udvikling af god gammeldags analog elektronik, herunder et års-tid hos Bang & Olufsen.
Jeg har gjort mig en del tanker og erfaringer omkring god rør lyd. På tube-amp.dk vil jeg lufte nogle af disse. Ydermere vil der løbende dukke artikler op på projekt og tekniksiden. Artiklerne vil også omhandlende emner der ikke nødvendigvis er rør relateret. Du er velkommen til at kontakte mig med hvad der måtte falde ind via mit kontakt link. Konstruktiv respons er meget velkommen.
Mine intensioner for tube-amp.dk, er på sigt at tilbyde service og modifikation på rør-grej. Egne konstruktioner er desuden i tankerne.
Kun lysten driver værket i den henseende, og ambitionsniveauet tilpasses løbende. Alt foregår som fritids interesse og må desværre prioriteres som sådan.

og ja, siden er meget old school, men det er emnet jo også :-)