tube-amp.dk

Tanker omkring teknik

Jeg har med stor interesse gennem årene fulgt meget af den menings udveksling og erfaring der flyder på nettet, parallelt med at jeg har sat mig grundigt ind i teknikken bag rør og rørkredsløb.
Jeg har gjort mig en del tanker og praktiske erfaringer og er nået frem til nogle konklusioner som nok er lidt uortodokse i forhold til mange af myterne omkring god rørlyd. Jeg mener bla. at NOS rør ( new old stock ) i nogle tilfælde er overvurderet. Alt respekt for et godt RCA 12AX7 Long plats fra 1950'erne. men vintage rør er ikke nødvendigvis den hellige gral.
Målet er for mig god rørlyd for musikkens skyld. Kan det opnås med et NOS rør i preampen er det fint. Jeg vil som tekniker dog ikke acceptere at der findes en speciel NOS rør-ånd som bare får englene til at synge. Nye kvalitets rør har måske lidt andre rør-parametre uden at der hermed er tale om dårlig kvalitet, og brugt de rigtige steder kommer vi langt.

"Grundlæggende tonal karakter bestemmes af valg af kredsløb, frekvens formning og manipulation af forvrængnings karakteristik. NOS kan spice det hele på velvalgte steder "

Indrømmet så har jeg selv en svaghed for et NOS østtysk RFT ECC81 rør, brugt i fase splitteren på visse push/pull forstærkere.

På tekniksiden her vil jeg beskrive lidt tanker omkring rør-lyd og efterfølgende, uden at blive dybt teknisk, gennemgå nogle af de væsentlige områder omkring lyd tweak og modifikation. Desuden berøres generel service på guitar rør-amps. Materiale kommer løbende til.
På min projekt side vil jeg så gå lidt dybere teknisk når behovet opstår.

Læs mere!

Guitar rør-forstærkeren

Langt de fleste musikere er af den opfattelse, at en rør-bestykket guitarforstærker bare lyder så meget bedre end en transistor-bestykket. Hvordan kan det have sin rigtighed?
Den teknologiske udvikling siden rør-forstærkerens barndom har været rasende stor, så hvorfor er radio-røret ikke begravet for længst. Svaret på dette spørgsmål har mange nuancer. Jeg vil forsøge at belyse nogle af de væsentlige.
Der er ingen tvivl om at vi med dagens teknologi kan fremstille en forstærker som kan gengive vores guitarsignal fuldstændig transparent og præcist som det står på jack udgangen. Der vil ikke optræde nogen som helst farvning eller påvirkning af lyden og ydermere vil signalet kunne gengives med en lydstyrke som er imponerende.
Omstændighederne er dog, at det er vi slet ikke interesseret i. Vores guitar lyder faktisk ikke særlig godt, uden at det signal som pickupperne afgiver formes og farves. Dette er nok ikke en særlig fordøjelig sandhed for guitaristen som afskyr pedaler og andre effektenheder der tweaker den rene guitarlyd. Guitaren direkte i forstærkeren - sådan!
Sandheden er blot at rør-forstærkeren i virkeligheden er at betragte som en kompleks effekt-enhed, og at det er denne effekt-enhed der sammen med vores guitar, giver lige den lyd som får de små hår på armen til at rejse sig.
Det vi skal forstå er jo, at guitaren som elektrisk instrument,- og den tilhørende forstærker oprindelig går hånd i hånd. Ide og konstruktion er en lang iterativ proces, som er blevet formet op gennem 50'erne og 60'erne. Den magnetiske pickup og den rør-bestykkede forstærker er en side af samme sag. Udformningen af forstærkeren er blevet tilpasset med de byggeklodser der var til rådighed dengang. Kredsløbene er udformet så de begrænsninger teknikken havde, er udnyttet så det samlede facit, bedømt med øret, er blevet bedst muligt. Resultatet er isoleret set en teknisk dårlig forstærker hvis vi blot ser på den som tekniker. Den forvrænger signalet på forskellig vis. Den undertrykker dynamikken i signalet. Den er absolut ikke frekvens lineær. Men netop disse egenskaber kombineret med den magnetiske pickup og det musikalske udtryk i klassisk rock giver bare så meget mening.
Eftertidens ingeniører fik i kraft af bedre teknik ( transistoren ) og præcise og avancerede måleinstrumenter, vendt blikket i retningen af den "teknisk perfekte" forstærker. Denne meget bedre forstærker har vi meget gavn af når et signal skal gengives 1:1. Men kombineret med den elektriske guitar fungerer det bare ikke. Med stærkt varierende succes, har man så forsøgt at bygge transistor og operationsforstærker bestykkede kredsløb, så noget af rørforstærkerens udtryk simuleres. Der er også benyttet digital signalbehandling i stor stil med samme mål,- at simulere de gamle rør-konstruktioner. Min pointe er derimod: go for the real deal.
Jeg vil i de efterfølgende afsnit, med den nutidige teknikers optik, dykke lidt ned i nogle af de uperfektheder i guitar rør-forstærkeren der gør den til netop den perfekte lydformer for vores guitar. Når teknikken bag disse uperfektheder er klarlagt, har vi samtidig klarlagt mulighederne for tweak og optimering. Dette uanset om vi står med en af de mindre heldige rør-design, eller hvis vi blot ønsker noget lidt andet end det vi har. Jeg vil primært betragte rør-forstærkere med push-pull udgangstrin, da langt de fleste rør-amps er af denne type. De små amps med et enkelt rør i klasse A, dukker nok op en dag på min projektside.

  • page top
  • Lidt om forvrængning

    Forvrængning er mange ting. De i teknisk henseende interessante i forhold til rør-amps er:

    Harmonisk forvrængning. ( lige og ulige harmonisk )
    Harmonisk forvrængning skyldes at signalforstærkningen ikke er lineær. Hvis et sinusformet signal forvanskes asymmetrisk eller alene i den ene halv periode, er der tale om lige harmonisk forvrængning ( 2. harm, 4. Harm, ... ). Anslag af din A-streng ( 440 hz ), vil akkompanieres af en mindre del 2. Harmonisk (880hz), altså svarende til den naturlige 2. overtone. Der findes også en endnu mindre del af 4.harmonisk osv... Dette er en forvrængningstype øret godt kan lide, den tilfører lidt varme og fylde i et ellers " koldt " signal.
    Rørets asymmetriske og krummende overførelseskarakteristik frembringer denne forvrængningstype helt gratis, dog primært når røret er koblet i klasse A.
    Hvis et sinusformet signal derimod forvanskes symmetrisk til et ikke sinusformet signal, er der tale om ulige harmonisk forvrængning ( 3.harm, 5.harm, 7.harm ... ). Anslag af din A-streng ( 440 hz), vil akkompanieres af en mindre del 3.harmonisk ( 1320 hz ), svarende til den naturlige 3. overtone. 5 og 7 harmonisk optræder også. Denne type forvrængning optræder primært når rør-trinnet forvansker signalet symmetrisk, og hermed ikke i særlig grad når et klasse A rør trin arbejder clean. Den vil dog altid optræde i mindre grad sammen med lige harmonisk forvrængning. Signaler som derimod klipper hårdt, indeholder store mængder af ulige harmonisk forvrængning, også selv om klipningen ikke er symmetrisk. Dette er en forvrængningstyper der er lidt mere rå end lige harmonisk forvrængning. Absolut brugbar til high gain lyd, og som krydderi sammen med lige harmonisk forvrængning.
    Generelt kan man iøvrigt sige, at de højere harmoniske ikke er for kønne og det uanset om der er tale om lige eller ulige harmoniske. Modsat harmonisk forvrængning i transistor baserede trin, så er det netop indholdet af højere harmoniske, der giver den helt store forskel på de to. Et rørtrin der forvrænger, afruller de højere harmoniske i væsentlig større grad end et transistortrin. Her ligger faktisk en af årsagerne til at rørforstærkeren lyder bedre!

    Harmonisk indhold transistor/rør-trin



    Intermodulations forvrængning.
    Når en forstærker som tilføres to forskellige sinusformede frekvenser, ud over disse generere sum og differens af de to frekvenser, er der tale om intermodulations forvrængning. Når der optræder harmonisk forvrængning er der altid mulighed for intermodulations forvrængning. Lyder ikke særlig kønt i dominerende grad. Stort indhold af højere harmoniske, som vist i transistortrinnet ovenfor, giver tilsvarende stort indhold af intermodulations produkter.

    Crossover forvrængning
    Når et sinus formet signal forvrænges i nul gennemgangen, er der tale om crossover forvrængning. De to halvperioder af signalet glider ikke pænt over i hinanden. Opstår i klasse B og til dels i klasse AB koblede trin. Eksisterer ikke i klasse A koblede trin.
    Crossover forvrængningen opstår i udgangstrinnet og er mest dominerende ved lav udstyringsgrad af forstærkeren, lige modsat de harmoniske forvrængningstyper, der forøges med forøget udstyring. Crossover forvrængning lyder ikke særlig kønt. Dette i høj grad da crossoverforvrængningen generere et stort indhold af højere harmonisk forvrængning. OGSÅ I EN RØR-AMP

    Afslutningsvis vil jeg lige pointere, at selv om forvrængning kan være et godt krydderi til vores guitarlyd, så må jeg på det stærkest frabede mig nogen form for forvrængning når der lyttes på musik. Rørforstærker og HI-FI er et helt andet kapitel i den sammenhæng. Jeg vil ikke argumentere for noget som helst her og nu. Tilslut blot CD afspilleren til din guitar rør-amp, det taler for sig selv!

  • page top
  • Forvrængnings betragtninger i klasse A preamp trin

    Preamp trinnene i en typisk guitar rør-amp er stort set altid opbygget over rør-trin i klasse A. Vi har derfor rig mulighed for at udnytte rørets egenskaber til at farve vores lyd. Nedenfor er der tegnet arbejdslinier i kurveblade for et typisk 12AX7 preamp rør. På baggrund af de krumme og asymmetriske karakteristikker, laves der lidt beregningsoverslag på harmonisk forvrængning, på nogle forskellige arbejdslinier og indgangssignaler. Se bort fra den absolutte placering af arbejds linier og punkt i de kommende figure. Der er blot tale om illustrationer af fænomenet.

    Fig: 1 og 2 Arbejdslinier 12AX7 trin



    THD% = ( Av1-Av2) x 100 / 2 x ( Av1 + Av2 )

    Fig1:
    THD% = ( 30 - 30 ) x 100 / 2 x ( 30 + 30 ) = 0 %
    Fig2:
    THD% = ( 31 - 27,5 ) x 100 / 2 x ( 31 + 27,5 ) = 3 %

    Som det ses af beregningerne, har vi harmonisk forvrængning gående fra størrelsesorden 0% til størrelsesorden 3%, som funktion af signalstørrelsen. Her er vel og mærke tale om lige harmonisk forvrængning, da der forudsættes at signalet ikke klippes i nævneværdig grad. Denne egenskab er med til at given den " varme" rørlyd, allerede inden vi når udgangstrinnet og inden vi presser forstærkeren. Med center bias som der er tale om opnås samtidig maximal clean headroom, inden den lidt hårde forvrængning træder til. Denne klipning vil foregå forholdsvis symmetrisk, og derfor introducere en del uligeharmonisk forvrængning, men dog stadig med lige harmonisk som krydderi.
    I de efterfølgende kurver trækkes arbejdspunktet så skævt, for at se hvad det betyder for forvrængnings produktet.

    Fig:3 Arbejdslinier 12AX7 trin



    Fig3:
    THD% = ( 28,75 - 17,5 ) x 100 / 2 x ( 28,75 + 17,5 ) = 12,2 %

    Vi kan altså "justere" på mængden af forvrængning, afhængig af arbejdspunktet. Dette stadig på et rimeligt clean signal, uden noget presses til egentlig klipning. Det vi dog yderligere har opnået ved at trække arbejdspunktet skævt, er at margin til hvor signalet for alvor presses op i området klipning, er væsentligt mindre. Der er med andre ord ikke så stor clean headroom.
    Når klipning i dette eksempel opstår, er det den ene halvperiode der klippes. Der er tale om en klipning hvor røret er nær cutoff. Der er også tale om en asymmetrisk klipning. Forvrængningsproduktet vil indeholde en stor del lige harmonisk, specielt 2. harmonisk, men også en del 3. harmmonisk (ulige harmonisk). Forvrængningen vil nu også være tydelig hørbar, som "forvrænget guitar". Vi operere i området crunch, gående mod high-gain. Afhængig af størrelsen på input signalet, kan det resulterende output gå fra clean over mere og mere lige harmonisk i riglige mængder, til lidt hårde forvrængning hvor også ulige harmonisk træder til.



    I et sidste eksempel ( ingen figur ), flyttes arbejdspunktet igen skævt, men nu til den anden side så der opstår klipning op mod forsyningsspændingen. Denne klipning er væsentligt hårdere, både når man måler på opstillingen, men også at lytte til. Rent teknisk foregår der lidt speciel her. Det er faktisk ikke som sådan røret der klipper, men signalet forvanskes allerede på input grid'ed, da spændingen her overstiger katode- spændingen, som normalt er 0 volt, og hermed løber der en strøm ind i input grid'ed, medfølgende et spændingsfald over føde-impedansen. Populært sagt, når hele spændingssignalet ikke input grid'ed. Dette er en tilstand som opstår glidende 0,5 til 1 volt før input grid'ed når katodespændingen. Føde-impedansen har en del at sige i forhold til det resulterende forvrængningsprodukt.
    Med en lille føde-impedans vil der stadig være en del lige harmonisk, ud over 3,5,og 7 ulige-harmonisk, og overgangen fra clean til forvrænget vil være forholdsvist glidende. Vi er i området varm bluesy og derover.
    En meget stor føde-impedans derimod, vil betyde at den hårde klipning som konsekvens af stort pludseligt spændingsfald over føde-impedansen, i større grad resultere i ulige harmoniske produkter og en noget hårde lyd. Så overgangen fra clean til hårdt forvrænget, opstår i dette tilfælde forholdsvist brat. Vi er nu i et mere fuzzy område af forvrængnings typerne.

    Som forsøgt indikeret i dette afsnit, er der i preamp kredsløbet rig mulighed for at forme lyden i forhold til forvrængnings type og forløb, som funktion af indgangssignalet størrelse. Når vi yderligere tilføjer frekvensformning, før og efter forvrængning, og udnytter mere end et enkelt rør-trin til at gaine signalt, i forhold til mere eller mindre overstyring af det efterfølgende trin, er en stor del af paletten beskrevet.

  • page top
  • Forvrængnings betragtninger i push-pull udgangstrin

    Uanset vi vælger at udforme vores preamp trin vægtet i retningen clean, eller kraftig forvrænget vil det resulterende signal også farves i udgangstrinnet. Mange har endda et rigtig godt øre i forhold til poweramp forvrængning.
    Hvis vi i første omgang ser bort fra crossover forvrængningen, som vi helst undgår, så kan man forsimplet sige at,- da udgangstrinnet er symmetrisk opbygget, så vil det mætte symmetrisk og efterfølgende klippe symmetrisk. Med andre ord vi operere i området- ulige harmonisk forvrængning. Ideelt set undertrykkes lige harmoniske.
    Dette er dog også langt hen af vejen sandheden, men vi operere med noget større strømme, end det gjorde sig gældende i preamp trinnene, og dette er med til at gøre overgangen mellem clean og klippet mere glidende. Kurveformen på et sinus signal vil gradvist blødes af i toppen, inden egentlig hård klipning vil indtræde. Derfor vil der ikke indgå de højere ordner af ulige harmoniske produkter. Samtidig vil der også være nogle lige harmonisk tilstede, da de to halvperioder ikke vil være helt ens, på grund af uens gain i rørene i de to faser. Symmetrien er ikke perfekt. Power-amp forvrængning er absolut ønskværdig, og er en væsentlig del af rørforstærkerens sjæl.
    De følgende afsnit der omhandler bias justering i udgangstrinnet, henholdsvis rør matching, kan læses med reference til dette afsnit.

  • page top
  • Bias justering

    Der skal altid kontrolleres og ofte justeres bias på udgangsrørene.
    Uanset udgangstrinnets bias metode ( fixed bias , katode bias ), indvirker bias strømmen på: rørenes levetid, udgangs transformatorens levetid, og lyden som følge af både fænomener i rør og udgangs transformator.
    Fixed bias udgangstrinnet er det mest udsatte, da det stort set udelukkende er rørparmetre der bestemmer den resulterende biasstrøm. Hermed er der lagt op til vidt forskellige resultater, dels som følge af spredning på det enkelte rør fabrikat, men i høj grad også når der skiftes mellem fabrikater, herunder måske specielt NOS rør, som kan måle meget anderledes end et moderne rør. Så vær lidt påpasselig, når du forsøges med et NOS rør i en moderne rør-amp.
    Katode bias udgangstrinnet derimod, er godt nok i høj grad selvjusterende via tilbagekoblingen over katode modstanden. Men det giver absolut ingen garanti for den absolutte størrelsen af denne resulterende strøm.
    Vi skal måle og om nødvendig justere bias strømmen, dette uanset udgangstrinnets type. Fixed bias udgangstrin uden mulighed for justering, kan ændres så justering er mulig. Hermed behøver vi ikke købe rør, som er matched på biasstrøm, og samtidig giver det mulighed for at biasjustere lidt varmere end fabrikanten af forstærkeren har gjort. Dette vil ofte gavne din rørlyd,- crossover forvrængningen formindskes,- powertrinnet brækker over hørbart lidt før.
    Hvorfor for vi ikke denne optimering ab. fabrik? Der er ofte sat meget lavt bias (kold), for at give plads til rørskift uden justering. Følgende er der slet ikke lavet justeringsmuligheder, som en sidegevinst,- for fabrikanten vel og mærket. Det kan vi lave om på.
    I den modsatte ende af skalaen, kan en for høj biasstrøm (varm), derimod påvirker levetiden af rørene. Hvis bias strømmen er sat for høj, er der ikke plads til signalet oveni, uden at max. afsættelsen for det pågældende power rør overskrides. Dette stresser røret med kort levetid til følge, nogle gange meget kort :) Herudover kan varmeafsættelsen i udgangs transformatoren også være for voldsom med afbrydelse eller kortslutning af primærviklingen til følge. Så er din udgangs transformator ødelagt, og det koster.
    En overset faktor, som ikke er uvæsentlig i denne sammenhæng, er skæv bias belastning på udgangstransformatoren. Hvis det eller de øverste rør i pushpull udgangstrinnet trækker større biasstrøm (uden denne dog er for stor), end de nederste rør, så er alt umiddelbart sikkert i forhold til levetid på grejet. Den skæve belastning af transformatoren, resultere bare i for stor grad af magnetisk mætning i transformatorkernen, allerede inden signalet bliver lagt oveni. Resultatet er ofte hørbar tab ved lave frekvenser. Basområdet halter, eller bliver meget tyndt, specielt når der spilles højt.
    Alt i alt er bias justeringen et nødvendigt onde for at holde forstærkeren sikkert kørende, men samtidig også en mulighed for, inden for visse rammer, at tweake lyden i den ønskede retning.

  • page top
  • Rør matching

    Som naturlig opfølning efter afsnitte omkring bias justering, lidt tanker omkring rør-matching.
    Hvis du skifter udgangsrør i en fixed bias forstærker, der ikke har mulighed for justering af bias, så er eneste sikre vej at benytte det rør-fabrikat, som fabrikanten anbefaler, og derudover købe dem som et matched sæt med DC gain passende for den pågældende forstærker. Hermed sikres langt hen af vejen at der ikke brændes noget af alt for tidligt. Jeg er ikke tilhænger af denne metode, da den resulterende lyd ofte lider som følge. Følges fabrikantens anbefaling, er reslutatet ofte en meget kold bias og ditto lyd.
    Et andet issue er AC gain matching. Kan man med fordel matche rørene efter denne parmeter også,- nej.
    Hvorfor så det?
    Det korte svar: De gain matchede rør lyder ikke så godt, som ikke gain matchede. Rør generere forholdsvis meget 2.harmonisk (lige harmonisk) forvrængning, når de sidder i en single-ended klasse A konfiguration. Det er en af de egenskaber ved rørforstærkeren øret syntes om. Hvis gain matches på udgangsrørene i et push-pull udgangstrin, vil vi ideelt set gøre de to halvperioder af signalet mest mulig ens (symmetrisk), og samtidig med at forvrængningen hermed faktisk nedsættes, fjernes 2. harmonisk ideelt set helt. Hvor vidt dette er ønskværdigt, kan i høj grad grad diskuteres. Jeg tror blot de fleste vil syntes bedst om den, af to amps, som indeholder mest lige harmonisk forvrængning, også selv om vi spiller clean. Læs evt. lidt mere under afsnittet "lidt om forvrængning"
    Derfor,- lad være med at ofre en gain matching.
    Bevist kreativ mismatching af den effektive gain i udgangstrinnet, ved at designe en skæv forstærkning på sidste drivertrin inden udgangsrørene, er et emne jeg vil dyrke i en kommende artikel.

  • page top
  • Power-supply Sag

    Sag ( engelsk for "synke ned" ), specifik power-supply sag, opstår når en ikke ideel ensretter i power-supply'en, giver forøget spændingsfald under belastning, og hermed lavere anodespænding på output rørene. Rør-ensretteren har denne egenskab. Egenskaben er absolut ikke bevist, men komponenten er bare ikke bedre. Heldigvis har denne sag dog en positiv indflydelse på måden forstærkeren reagere på et indputsignal fra guitaren. Den faldende anode spænding under belastning, giver en meget musikalsk compressor effekt,- helt naturligt i forstærkeren. Dette kan være ønskværdigt eller ikke.
    Rørforstærkere som ikke benytter rør ensrettere i power-supply'en, men derimod silicium ensretterdioder, der ikke har dette belastningsafhænge spændingsfald, giver en meget "stivere" forsyning, og hermed meget mere attack,- hvilket jo også kan være ønskværdigt, afhængig af musik stilen. Ensretterrørets egenskab, kan dog i nogen grad simuleres i en diodeensretter forstærker ved af indskyde en modstand, mellem ensretteren og første udglatningskondensator, alternativ mellem transformator og ensretter.
    Denne metode, giver mulighed for en tilpasning af den mængde sag der ønskes. For helhedens skyld, skal der også nævnes at både filterkondensatorenes størrelse og udgangstrafoen, også i nogen grad medvirker til sag i power-supply'en, og hermed en lignende effekt på det lydmæssige udtryk, som nævnt ovenfor. Afslutningsvis,- en klasse A forstærker vil ikke lide, eller nyde godt af power-supply sag, i væsentlig grad, da strømtrækket i denne type forstærkere, er rimelig ens i hvile og max output tilstand. Klasse AB (push pull) derimod, har naturligt et hvileforbrug, som er noget lavere end ved max output. Hermed er sag, som følge af spændingstab over ensretterrør eller seriemodstand muligt. Hvorvidt bias er sat høj eller lav (varmt eller koldt), har dog også nogen indflydelse her.

  • page top
  • Negativ feedback

    Ved brug af negativ feedback, opnås forbedret frekvens responce, reduceret forvrængning og forøget dæmpningsfaktor, hvilket giver en tættere og mere kontrolleret lyd. Hvorvidt dette er et mål, afhænger af hvilket udtryk den pågældende forstærker skal have. Skal vi opnå en mere clean og kontrolleret lyd, er feedback,- eller på dansk tilbagekobling, et redskab. Ønskes derimod en mere løs beskidt bluesy lyd, kræver mindre, eller slet ingen feedback.
    En gammel Fender DeLuxe, eller en Vox AC15, benytter slet ikke global negativ feedback. Fender Twin, har forholdsvis kraftig feedback til drivertrinnet lige inden powerrørene. Det samme har Mesa dual rectifier, men suppleret med en switch som yderligere kan forøge feedback.
    Hvis man gør feedback'en frekvensafhængig, kan dette yderligere være med til at forme det udtryk der ønskes. Der laves i feedback loopen en frekvensafhængig ulinearitet, hvorved en ønsket del af frekvensområdet ikke kobles tilbage helt så kraftigt som den øvrige del. Dette kan konstrueres som et fast kredsløb, eller som en variabel del hvor der indgår et potentiometer, som så kan regulere feedback, under eller over en valgt knækfrekvens. Typisk kaldes disse regulerings muligheder for presence , hvis det er den høje del af frekvensområdet der reguleres, eller for resonance, hvis det er den lave del. Disse kontroller, fungere umiddelbart som en slags "diskant" og "bas", men de er mere end det. Den del af frekvensområdet, som ikke kobles så kraftig tilbage, resultere selvfølgelig i en fremhævelse men lige så vigtigt en mere beskidt lyd i det fremhævede område, da der nu ikke er så kraftig en tilbagekobling til at kompensere.
    Negativ feedback skal dog benyttes med omtanke. Uønskede ulineariteter, f.eks fra en kun halv-god (læs billig) udgangs transformator, kan i nogen grad rettes op. Det er lidt lettere at styrer mængden af forvrængning, specielt herunder den uønskede som følge af crossover fejl mm. Ønskes en lidt mere clean rør-amp, er negativ feedback også vejen frem. MEN MEN, alt har sin pris. Benyttes der kraftig feedback, og overstyres udgangen kraftigt, vil der hermed ikke være forstærkning nok til rådighed i loopet. Resultatet bliver noget rigtig skidt. Klipning på udgangsrørene bliver mere rå, der opstår ubehagelige overtoner, crossover forvrængnings problemerne forværres faktisk i nogle tilfælde. Der kan sku' gå lidt savværk i konstruktionen :)
    Så hvis vi priser poweramp overstyring, skal vi være opmærksom. Hvis forstærkeren benytter kraftig negativ feedback, så er den ikke i boldgaden for cremet poweramp overstyring. Her skal vi holde os til en amp uden, eller med meget lidt negativ feedback.

  • page top
  • Skift af elektrolyt-kondensatore

    En ofte overset komponent er elektrolyt kondensatoren. Disse kondensatore har forskellige funktioner i rør-forstærkeren. Powersupply filter-kondensatorene, opretholder en DC forsyningsspænding i forstærkerens powersupply. Elektrolytten i disse kondensatore, vil over tid tørre ud og kondensatoren miste sin funktion. Dielektrika i disse kondensatore er på flydende form, så varmen i en rør-amp er en rigtig dårlig kombination. Dårlige elektrolyt-kondensatore i powersupply delen, kan give alvorlige problemer i din forstærker. I værste tilfælde kortslutter de og trækker måske ensretter-rør, eller transformator med i faldet. Selv om der normalt sidder en sikring for beskyttelse, er den absolut ikke en garanti.
    De mindre elektrolytkondensatore i pre-amp delen, kan give ulden lyd, og forøget 50hz brum. Der sker dog normalt ikke følgeskader, når en af disse kortslutter. Inden kondensatoren fejler endelig, vil der derimod ofte, i en periode, forekomme forøget lækstrøm i denne. DC lækstrøm, er isoleret set ikke noget problem her, men da strømmen også kommer til at løbe i de forholdsvis store serie-modstande, som sidder ned mod pre-amp kredsløbene, vil en følgevirkning være at pre-amp rørene kommer til at kører med for lav forsyningsspænding. En lækstrøm på f.eks. 4 mA, vil give et spændingsfald på 40 volt over en 10kohm seriemodstand. Hermed er forsyningen til de efterfølgende rør 40 volt mindre end tiltænkt. Afhængig af de pågældende kredsløb, kan der opstå utiltænkt forvrængning i nogle af disse efterfølgende trin.
    Jeg vil klart anbefale, at få skiftet elektrolyt kondensatore i hele powersupply delen, når disse er ældre end 10 år. Hvis der sidder elektrolyt-kondensatore i signalvejen, bør disse også skiftes. De fleste af disse har en stor indflydelse på forstærkerens frekvensgang, og hvis værdien halveres som følge af ældning, vil det typisk betyde at basområdet lider hørbart herunder.
    Når alt dette er sagt, så vil jeg derimod ikke anbefale at udskifte øvrige, ikke elektrolyt-kondensatore, i forstærkeren. Den primære årsag er, at disse sjældent ældes, ændre værdi eller på anden måde fejler. Der er i disse tale om et ikke flydende dielektrikum, og fordampning er ikke et issue. Mekaniske spændinger eller slag kan dog ødelægge disse kondensatore, men det er sjældent her fejlene ses.
    Om det faktisk er varmen og spændinger, der skyldes at en undtagelse er de gule signal-kondensatore, som sidder i mange ældre Fender Tweed amps, ved jeg ikke. Disse har dog en tendens til at lække DC, og bør skiftes i forbindelse med service.
    Som en lille fodnote, vil jeg i denne forbindelse anbefale alle, som lodder i såkaldte "handwired" kredsløb, at se bort fra æstetikken. Ikke noget med at lodde en komponent stramt op mellem to stag. Træk i komponentben, som følge at udviddelse/sammentrækning i den opvarmede, efterfølgende afkølede amp, stresser komponenten voldsomt. Lad komponenten "svæve" lidt med let bøjede ben, så mindskes effekten betragtelig.

  • page top
  • NOS rør

    NOS rør, eller New Old Stock rør som forkortelsen står for, er i høj kurs på rørmarkedet. Dette beror selvfølgelig på, at der er et begrænset antal rør til rådighed, og at der er tendens til en hype gående på NOS rør som det mest saliggørende i en god rør-amp. Jeg er personlig ikke tilhænger af denne hype, og mener iøvrigt at de "gamle" rør er overvurderet. Jeg vil ikke fornægte, at der i nyere tid er fremstillet rør af ringe kvalitet. Jeg vil heller ikke fornægte at visse af de gamle rør lyder fortræffelig godt, placeret det rigtige sted. Blot mener jeg også, at der findes nyproducerede rør som langt hen af vejen, kan erstatte de gamle rør.
    Jeg har planer om at lave en større teknisk undersøgelse, med sammenligning af både lyd-performance og tilhørende tekniske målinger, FFT analyser mm. Disse resultater vil komme op på min projekt side, når jeg har nogle resultater klar. Her vil jeg blot lufte min postulans, og som afslutning ,med tilladelse af musikeren.dk, citere fra en undersøgelse der er lavet i 2009. Artiklen er skrevet af Niels Harbo med titlen: "Find de rigtige rør til forstærkeren". Der er tale om en rørtest, med deltagelse af Soundtrack studio og testerne Svend Jørgensen og Jørgen Gylling. Der testes forskellige 12AX7/E83CC-rør. Jeg vil henvise til hele artiklen på musikeren.dk, og her blot citere konklusionen:



    Konklusion

    "Vi har rådighed over NOS- rør i de fleste fabrikater, og selvfølgelig lyder fx et Mullard ECC83 fra 1960´erne godt – og nok også en smule bedre end de fleste af de rør, vi har testet. MEN lydforskellen fra de bedste af de ”nye” og til de ældre rør fra USA og Vesteuropa er minimal – derimod er prisforskellen meget stor, og tilgængeligheden til de nye meget nemmere for de fleste almindelige brugere. SÅ det kan måske betale sig at gemme snobberiet og det trendy lidt væk i flight-casen og se på realiteterne. Du får nemt otte gode nye forforstærkerrør til samme pris, som du skal give for et NOS-rør".

    Disse tre rør klarede sig bedst



  • page top